Showing results by narrator "Kjeld Høegh" in All Categories

Slægten er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang. Slægten er udviklet af Det Historiske Hus. Den store nordiske Krig (1709-20) er det sidste store opgør mellem Danmark og Sverige. Peter Wessel er en redersøn fra Trondhjem, der som 13-årig - i 1704 - kommer til København og efter flere forsøg optages på Søkadetakademiet.

E.H. Gombrich egen historie er næsten mere kendt bogen i sig selv. E.H. Gombrich var kunsthistoriker skrev hele verdens historie på kun 6 uger. I 1935 lavede han ikke andet end at skrive på hans Lille verdenshistorie. Om morgenen og om eftermiddagen brugte han til at finde historisk materiale som han skrev i sin bog om aftenen. Helt frem til sin død i 2001 har redigerede Gombrich løbende i sin lille verdenshistorie. "E.H. Gombrichs lille verdenshistorie" er primært for unge læsere eller lyttere. Dermed ikke sagt at voksne ikke kan have stor glæde af at få en kort og hurtig viden i verdenshistorien

I "24 Julefortællinger" har forfatteren Bjarne Nielsen Brovst samlet historier fra sin barndoms jul i Brovst i 50'erne og begyndelsen af 60'erne. Han fører læseren tilbage til de guirlandesmykkede gader, forretningernes julepyntede vinduer, forventningens glæde i den lange julemåned og til de mange forberedelser, som hører julen til. Erindringen om barndommens jul bliver levende igen! Den gang - før Verden gik af lave.

Den idylliske provinsby putter sig med Dannebrog smukt vajende over velklippede plæner i den blide ådal omgivet af frodige, kuperede marker. Men skinnet bedrager, indbyggerne er stridbare, arbejdsmanden Harry ser med sympati på skattenægterbevægelsen, advokaten Paragraf Peter fifler med ejendomsopkøberne, skatteinspektør Martinsen plager de lokale håndværksmestre, og den tiltrækkende og blide Lilly kæmper mod overlærerens tilnærmelser. Men midt i den danske idyl er der en, der har lagt et stykke stof omkring halsen på den lokale rentier Christen Degn - og strammet til.

Søren Vase, der er født i begyndelsen af 1920’erne, voksede op i en fattig hedeegn ved Mariager Fjord under 1920’ernes og 1930’ernes verdensomspændende, økonomiske krise. I erindringsbogen "Fra lyngens land" fortæller han om en barn- og ungdom, hvor det tætte forhold til naturen allerede tidligt satte sit præg på ham og hans måde at omgås andre mennesker på. Søren Vase (1923-2008) var en dansk forfatter, skoleinspektør, jæger og fisker.

Området syd for Mariager Fjord er i dag dækket af tætte skove, hvor der engang var brun, bølgende hede. Her levede mellem de to verdenskrige en nøjsom slægt, og Søren Vase fortæller i sin erindringsbog "Folk og fæ - fra en jysk hedeegn" om de mennesker og dyr, der satte deres præg på hans barndom og ungdom. Søren Vase (1923-2008) var en dansk forfatter, skoleinspektør, jæger og fisker. Han levede sit liv i tæt kontakt med den jyske natur, og han har skrevet flere bøger om netop naturen og om de dyr, der lever i den danske natur.

Første del af Steen Steensen Blichers samlede noveller indeholder blandt andet hans måske mest kendte historie, "Hosekræmmeren". Ude på den jyske hede blomstrer en stor kærlighed mellem den unge kvinde Cecil og hendes bejler Esben. De unge mennesker ønsker at gifte sig, men Cecils far nægter at give sin velsignelse, fordi Esben er fattig. Faderens hårdhed og uforsonlighed skubber Cecil ud i sindssyge og ulykke.

"Kræn i Kragheden" er titelnovellen på Johan Skjoldborgs novellesamling fra starten af 1900-tallet. Kræn er en mærkelig mand, som alle ved, hvem er, men som ingen rigtig kender. Han er meget belæst, men elendigt beklædt. Han kan få selv de klogeste til at føle sig dumme. Til gudstjenesten maser han sig ind mellem byens bedste borgere, som om han var den allerbedste. Og det er han måske også? Johan Skjoldborg (1861-1936) var en dansk forfatter, der 1893 debuterede med romanen "I skyggen".

"Der var to piger på gården, altid i lyse halvlange kjoler, med fregnede ben og beskidte hænder. Fra april til september uden sko og strømper. De havde strittende hestehaler, fastgjorte med brune elastikker. De havde halmstrå i håret, fordi de altid legede ude i laden. Sunde og stærke var de, med flade rødmossede ansigter. Når jeg vendte ryggen til dem glemte jeg, hvordan de så ud."

Endeligt var toget borte, og et øjeblik efter var perronen tom. Min lille frøken stod helt ude, hvor forårssolen skinnede, og jeg gik hen til hende. I naeste øjeblik stod jeg overfor hende og så hende ind i hendes smukke øjne. Det er fem og tredive år siden den forårsdag, men jeg husker det hele som var det i går.

Helene Stranges store værk om Sværkeslægten tager sin begyndelse i 1720. Vi følger tre generationer af stærke sværkesønner: Den traditionsbundne og viljestærke Søren Sværke, hvis kærlighed til hustruen Else forbliver ugengældt. Sønnen Klaus, der kæmper med den foregående generations ufortalte hemmeligheder og truslen mod Sværkeslægtens stærke fællesskab. Og Morten Sværke, der i tredje generation leder udflytningen af gården fra landsbyen og sikrer familiens fællesskab. Men som også betaler prisen - et kompromis med kærligheden.

Sønnen Klaus, der kæmper med den foregående generations ufortalte hemmeligheder og truslen mod Sværkeslægtens stærke fællesskab. Og Morten Sværke, der i tredje generation leder udflytningen af gården fra landsbyen og sikrer familiens fællesskab. Men som også betaler prisen - et kompromis med kærligheden.

Da Kirsten Sværke er blevet enke, tager hun - for at sikre børnene en rimelig fremtid - som den første kvinde hånd om den gamle slægtsgård. Hendes bekymring for sønnen Rasmus vokser, da han på grund af sit svage helbred må bryde med den århundrede gamle familietradition og træde udaf bøndernes række for at komme i væverlære. Kirsten Sværke er en stærk kvindeskikkelse, og først da gården brænder, overlader hun ansvaret for familien til den politisk aktive søn, Henrik, og dennes kone, Sofie.

Da Kirsten Sværke er blevet enke, tager hun - for at sikre børnene en rimelig fremtid - som den første kvinde hånd om den gamle slægtsgård. Hendes bekymring for sønnen Rasmus vokser, da han på grund af sit svage helbred må bryde med den århundrede gamle familietradition og træde ud af bøndernes række for at komme i væverlære. Kirsten Sværke er en stærk kvindeskikkelse, og først da gården brænder, overlader hun ansvaret for familien til den politisk aktive søn, Henrik, og dennes kone, Sofie.

Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels.

Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels.

Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels.

Helene Stranges store værk om Sværkeslægten tager sin begyndelse i 1720. Vi følger tre generationer af stærke sværkesønner: Den traditionsbundne og viljestærke Søren Sværke, hvis kærlighed til hustruen Else forbliver ugengældt. Sønnen Klaus, der kæmper med den foregående generations ufortalte hemmeligheder og truslen mod Sværkeslægtens stærke fællesskab. Og Morten Sværke, der i tredje generation leder udflytningen af gården fra landsbyen og sikrer familiens fællesskab. Men som også betaler prisen - et kompromis med kærligheden.

De fleste af os har vores kendskab til politiafhøringer fra tv-serier og film, hvor barske og højtråbende politibetjente med alle midler presser den sigtede til at tilstå. Men hvordan foregår en afhøring hos politiet egentlig? Hvordan når man ind til benet på de mest hårdhudede? Hvordan skaber man sammenhæng i et skrøbeligt vidnesbyrd?

I "Originaler i Nordjylland - 1" portrætterer Bjarne Nielsen Brovst de seks ovennævnte personligheder fra det nordjyske - mennesker, som ikke var som de fleste, og som nogle vil kalde sære. Bjarne Nielsen Brovst husker nogle af dem fra sin barndom - nogle af dem har han endda selv mødt og kendt. Og det er spændende og rørende skæbner, der fortælles om i bogen! Tilmed kan "Originaler i Nordjylland" medvirke til at minde os om, at vi i det konforme, moderne samfund mere end nogensinde før har brug for mennesker med "skæve" indgange til livet og samfundet - netop som de seks beskrevne personer havde.