Showing results by author "Henry J. Smith" in All Categories

A brilliant anthology of weird and fantastic stories about islands and sea monsters. 'The Sea-Raiders' by H. G. Wells. 'Alone on a Wide Wide Sea' by J. S. Fletcher. 'Dagon' by H. P. Lovecraft. 'A Tropical Horror' by William Hope Hodgson. 'No Ships Pass' by Eleanor Smith. 'Aepyornis Island' by H. G. Wells. 'The Vengeance of La Maraye' by J. S. Fletcher. 'Absolute Evil' by Julian Hawthorne. 'The Shadows' by Henry S. Whitehead. 'The Lighthouse on Shivering Sand' by J. S. Fletcher. 'Over the Border' by Morgan Robertson. 'Treasure Trove' by Neil Munro.

Under besaettelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne faerdes trygt på gader og straeder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilvaerelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed - en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstaendigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet. Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit. Uddrag af bogen Mit svaerd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde naesten alle gader en haer, og soldaterne havde enten en lanse eller et svaerd, som var lavet af et stykke trae, som de -havde de stjålet eller købt på det store savvaerk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengaeld naesten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den - og når man samtidig taenkte på, hvor lang han selv var - var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville vaere umuligt for Lorte-Lars og hans haer at traenge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Praerien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.