Episodes

  • Forskere undersøger stoffer på Roskilde Festival: Særligt ét stof undrer dem

    Forskere undersøger stoffer på Roskilde Festival: Særligt ét stof undrer dem
    Jul 5 2025
    Der er noget, der ændrer sig i Henrik Vighs blik, så snart han kommer ind på Roskilde Festivals campingområde.
    Før vi nåede ind på området, holdt han øjenkontakten og gik i et fast tempo. Nu flakker hans blik på jorden, og han stopper fra tid til anden op.
    "Det er en arbejdsskade," siger kriminologiprofessoren og griner.
    Igennem flere år er han kommet på Roskilde Festival for at blive klogere på, hvordan danskerne bruger illegale stoffer, hvilke stoffer de indtager og andre tendenser, der involverer narko.
    Det arbejde inkluderer det, som de i forskningsgruppen kalder for 'skraldearkæologi'. Når de ser tegn på stoffer, samler de det op og registrerer det med billeder.
    Derudover indsamler de spørgeskemaer fra QR-koder på toiletterne, laver interviews med stofbrugere og får testet spildevandet for at finde tegn på, hvilke stoffer der løber gennem gæsternes kroppe.
    "Det er ikke, fordi Roskilde Festival er et samlingssted for narkomaner eller noget. Men det er et godt laboratorium for forskere som os, fordi det samler 130.000 festglade mennesker på meget lidt plads"
    Og en af de tendenser, de er opmærksomme på, er opioider.
    "Vi kan se, at der er ret mange af dem i omløb, og det undrer os faktisk. Især fordi Roskilde Festival jo er en fest. Og opioider er altså ikke særligt festlige."
    Videnskab.dk har fulgt med Henrik Vigh ud på tur i festivalens campingområde for at blive klogere.
    Videnskab.dk mødte også Henrik Vigh til sidste års Roskilde Festival. Dengang havde han lært et nyt ord, der indfangede en stigende tendens: 'LOL-drugging'.
    Men adspurgt om der er noget særligt, han er opmærksom på i år, er det altså opioiderne. Det vil sige stærkt smertestillende medicin såsom oxycodon, fentanyl og tramadol.
    "Det kan jo virkelig undre, at man tager på festival for så at tage de her piller, der får en til at 'kokse' helt ned og bare ligge i sit telt og koge i 40 grader," forklarer Henrik Vigh, der forsøger at overdøve en fest i en af campene, der åbenlyst ikke er på beroligende medicin.
    "En del af forklaringen er jo, at nogle simpelthen er afhængige af den her medicin, og den afhængighed kan skyldes forskellige ting. Og så har de det også med på festivalen."
    Blandt dem, der besvarede sidste års spørgeskemaundersøgelse på festivalen, havde 4,4 procent taget illegale opioider - enten under eller udenfor Roskilde Festival.
    Selvom det tal ikke er repræsentativt for hele befolkningen, falder det nogenlunde i hak med en undersøgelse fra Rockwool Fonden, der viser, at 4 procent af unge mellem 15 og 19 år har indtaget opioider inden for det seneste år.
    Faktisk skiller opioider sig også ud fra fra andre illegale stoffer, idet der er en nogenlunde lige fordeling af brugere mellem kønnene. Ved alle andre stoffer er mændene i overtal.
    Men afhængighed er næppe den eneste forklaring, påpeger han.
    Vi når til en af festivalpladsens mange toiletvogne, som spiller en central rolle i undersøgelserne, der hvert år udføres af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet.
    For det første bliver der hver dag lavet spildevandsprøver, hvor retskemikerne kan se, hvilke stoffer der er løbet igennem festivalgæsternes system.
    "Men det gælder selvfølgelig kun dem, der bruger toiletterne eller pissoiret," påpeger Henrik Vigh.
    Men da han åbner døren, kan man se et andet vigtigt værktøj. En QR-kode med overskriften 'STOFFER?' - et trick, som også bruges, når man faktisk gerne vil forhandle stoffer.
    "Der er nogle, der bliver skuffede, fordi de faktisk tror, at man kan købe stoffer via linket," griner Henrik Vigh.
    Sidste år besvarede 326 gæster spørgeskemaerne fra toiletterne. Samtidig går Henrik Vigh og hans kolleger rundt på pladsen og laver interviews med personer, der enten fremstår påvirkede af stoffer eller ser ud, som om de snart bliver det.
    Især det har givet endnu et mere generelt bud på, hvorfor opioiderne er begyndt at fylde så meget, som de gør.
    "Vi kan se, at flere er ude i det, vi kalder for polybrug. Altså hvor man enten tager flere stoffer samtidi...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Hvor tæt kan vi komme på Big Bang?

    Hvor tæt kan vi komme på Big Bang?
    Jul 5 2025
    Det er ikke så mærkeligt, at astronomerne er begejstrede over at have fundet de hidtil fjerneste galakser, dannet kun 280 millioner år efter Big Bang.
    For der er nemlig nogle helt specielle udfordringer ved at se så langt tilbage i tiden. Dengang var universet var meget mørkere end i dag, fordi de første stjerner og galakser kun lige var begyndt at blive dannet.
    Da det netop er stjerner og galakser, der fylder universet med lys, så taler astronomerne om 'The Dark Age', eller 'mørkets tidsalder'. Det var også en tid, hvor universet var fyldt af store skyer af brint, og det gør det vanskeligt at se lyset fra de første stjerner og galakser.
    Lige efter Big Bang var stoftætheden så høj, at universet var fuldstændigt uigennemsigtigt. Universet var dengang en suppe af atomare partikler som protoner, neutroner, elektroner samt mange andre typer, som vi i dag kun kan producere i store laboratorier.
    Disse partikler bevægede sig rundt mellem hinanden, og ved en temperatur på mange milliarder af grader var det umuligt for disse partikler at gå i forbindelse med hinanden. Men universet udvidede sig, og temperaturen faldt efterhånden, først fra milliarder til millioner og til sidst tusinder af grader.
    I al denne tid var stoftætheden så høj, at enorme lydbølger kunne brede sig gennem universet. Det skabte nogle ganske små forskelle i stoffets tæthed og temperatur, og det skulle blive afgørende for universet - afgørende for, at stjerner og galakser overhovedet kunne dannes.
    Efter 380.000 år efter Big Bang var universets temperatur nået ned på omkring 3.000 grader, og det betød, at protoner og elektroner nu kunne forbinde sig med hinanden og danne brintatomer, der består af en proton omkredset af en elektron.
    Dannelsen af den første brint betød, at universet ikke længere var helt uigennemsigtigt - strålingen i universet kunne nu slippe ud.
    Det er den stråling, vi i dag kalder for universets baggrundsstråling, og den kommer til os fra alle retninger. Den viser os universet, før de første stjerner og galakser blev dannet, men med ganske små forskelle i strålingens temperatur, som skyldes lydbølgerne.
    Disse meget små temperaturforskelle, som skal måles i mikrograder, mener man, har været afgørende for, at stjerner og galakser kunne dannes. Dannelsen af baggrundsstrålingen markerede begyndelsen på det mørke univers.
    Efter baggrundsstrålingen blev dannet, fortsatte universet naturligvis med at udvide sig, men nu var temperaturen i universet så lav, at der kunne dannes brintatomer. Derfor blev det unge univers nu fyldt af en tåge af brint i enorme mængder. Lige i begyndelsen af 'The Dark Age' var universet helt mørkt, for der var jo endnu ikke opstået en eneste stjerne eller galakse.
    Sandsynligvis er der gået mindst 100 millioner år efter Big Bang, før de første stjerner og galakser blev dannet. James Webb-teleskopet har som nævnt fundet galaksen MoM-Z14, som er dannet 280 millioner efter Big Bang, og man prøver på at slå denne rekord, selv om det bliver svært.
    For problemet er, at nok var universet blevet noget mere gennemsigtigt, men der var dog grænser. Brint kan nemlig absorbere rigtig meget stråling. Et brintatom består af en proton, der er omkredset af en enkelt elektron. Som Niels Bohr beskrev i sin atomteori, kan elektronen dog kun befinde sig i baner med visse bestemte energier. Næsten alle brintatomer har deres elektron i den laveste bane, som har mindst energi.
    Rammes et brintatom af ultraviolet stråling med en bølgelængde på mindre end 91 nanometer (nm), så har lyset energi nok til at skubbe elektronen helt væk og dermed ionisere brinten. Men det betyder også, at strålingen dermed er blevet absorberet af brinten, og så når den jo ikke frem til os.
    Det meste stråling med en bølgelængde på over 91 nm kan passere gennem brinten, selv om der er en lang række bølgelængder, der bliver absorberet, svarende til de spektrallinjer, vi kender for brint.
    Astronomerne kan direkte observere, at de første galakser er dannet, på en tid da der var meg...
    Show More Show Less
    9 mins
  • Venlig gestus: Spækhuggere deler bytte med mennesker

    Venlig gestus: Spækhuggere deler bytte med mennesker
    Jul 5 2025
    Som en kat, der stolt viser sit bytte frem, kan spækhuggere (Orcinus orca) også somme tider udtrykke et ønske om at vise og dele sit bytte med mennesker, skriver American Psychological Association i en pressemeddelelse.
    I en undersøgelse kunne forskere fra Canada, New Zealand og Mexico på baggrund af 34 interaktioner med de store hvaler gennem to årtier rapportere, hvordan spækhuggere havde forsøgt at tilbyde mennesker noget af deres bytte.
    Det skete verden over, fra Californien i USA til New Zealand og fra Norge til Patagonien.
    "Spækhuggere deler ofte mad med hinanden som en social aktivitet og en måde, hvorpå de opbygger relationer til hinanden," fortæller en af forskerne bag undersøgelsen Jared Towers fra Bay Cetology i British Columbia i Canada i pressemeddelelsen.
    "At de også deler deres bytte med mennesker, kan vise deres interesse i at relatere til os," tilføjer han.
    Undersøgelsen førte til et studie, der blev publiceret i tidsskriftet Journal of Comparative Psychology.
    Forskerholdet indsamlede og analyserede de 34 tilfælde, hvor spækhuggere havde delt deres bytte med mennesker. I 11 tilfælde var det, mens mennesker var i vandet, mens det i 21 tilfælde var, mens menneskene var i både. To gange havde spækhuggerne tilbudt deres bytte til mennesker ved en kyststrækning.
    I hvert af de 34 tilfælde var det spækhuggeren, der af egen fri vilje havde opsøgt mennesker, mens menneskene ikke gjorde tilnærmelse til spækhuggerne.
    I næsten alle tilfælde - med en enkelt undtagelse - ventede spækhuggerne på at se, hvad der ville ske, efter de bragte deres bytte. I syv af tilfældene forsøgte spækhuggeren mere end én gang at tilbyde maden, efter menneskene i første omgang ikke tog imod byttet.
    Nogle af tilfældene blev fotograferet eller filmet.
    Ifølge forskerne er spækhuggere intelligente og sociale dyr, der bruger deling af mad som en måde at opbygge relationer med slægtninge og ubeslægtede individer.
    De jager også ofte byttedyr, der er meget større end dem selv, og har derfor sommetider mad i overskud.
    Når de tilbyder bytte til os mennesker, har spækhuggerne samtidig mulighed for at praktisere en tillært kulturel adfærd, udforske eller forsøge at lege med os. Ligeledes kan de lære om os og i sidste ende udvikle relationer til os, skriver forskerne i deres studie.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Hvad kendetegner kriminelles personlighed? Test afslører 3 typiske træk - og ét af dem overrasker forskerne

    Hvad kendetegner kriminelles personlighed? Test afslører 3 typiske træk - og ét af dem overrasker forskerne
    Jul 5 2025
    Forestil dig, at du har mulighed for at stjæle en taske med seks millioner kroner i kontanter, velvidende at du ikke bliver opdaget.
    Vil du gøre det?
    I et nyt studie fra 2025 er den slags spørgsmål med til at danne det hidtil mest detaljerede psykologiske portræt af den kriminelle dansker.
    I alt 12.496 deltagere, straffede som ikke-straffede, har gennemført den samme personlighedstest, og deres svar er umiddelbart ikke så opsigtsvækkende: folk, som er tidligere straffede, har en lavere moral og er mere tilbøjelige til at lyve, snyde og bedrage.
    Men undersøgelsen overrasker også forskerne, især i forhold til et andet af de fællestræk, som testen afslører:
    At de, som overtræder loven, ikke ser ud til at være lige så meget i deres følelsers vold, som man tidligere har troet.
    "Det her studie giver os en bedre idé om, hvad det er for nogle personer, vi måske skal hjælpe, og hvordan vi skal støtte dem psykologisk, allerede inden de begår kriminalitet," siger Lau Lilleholt Harpviken, adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og medforfatter til det nye studie.
    Måske er du en af dem, som har brug for hjælp til at styre uden om den kriminelle løbebane?
    De nye resultater hviler på en personlighedstest med navnet HEXACO, som er udbredt inden for psykologisk forskning og kendt for at kortlægge i alt seks forskellige dimensioner af personligheden:
    1. Ærlighed-ydmyghed (Honesty-Humility)
    2. Emotionalitet (Emotionality)
    3. Ekstroversion (Extraversion - hvor udadvendt man er)
    4. Omgængelighed (Agreeableness)
    5. Samvittighedsfuldhed (Conscientiousness)
    6. Åbenhed for oplevelser (Openness to Experience)
    Som deltager i HEXACO-testen bliver man mødt af 10 udsagn inden for hver kategori og bedt om at tilkendegive sin holdning på en femtrinsskala fra 'meget uenig' til 'meget enig':
    Her er 6 spørgsmål fra testen. Ét fra hver kategori:
    Hvis jeg vidste, at jeg aldrig kunne blive opdaget, ville jeg være villig til at stjæle en million dollar (Ærlighed-ydmyghed)
    Jeg føler mig ofte sårbar og har brug for støtte fra andre. (Emotionalitet)
    Jeg nyder at være centrum for opmærksomheden i sociale sammenhænge. (Ekstroversion)
    Jeg tilgiver let folk, der har gjort mig ondt. (Omgængelighed)
    Jeg holder mig til mine forpligtelser, selv når det er udfordrende. (Samvittighedsfuldhed)
    Jeg er nysgerrig efter at lære nye ting og udforske nye ideer. (Åbenhed for oplevelser)
    Du kan selv tage testen via denne hjemmeside.
    I studiet har forskerne analyseret svarene og krydstjekket data med deltagernes straffeattester for at kunne besvare spørgsmålet:
    Hvad kendetegner særligt de kriminelles personlighed?
    Tidligere dømte skiller sig ud i forhold til tre forskellige træk. Samtidig viser undersøgelsen, hvilke træk man i hvert fald ikke kan udpege en kriminel ud fra.
    Folk med en plettet straffeattest scorer generelt lavere på skalaerne for:
    Ærlighed-ydmyghed
    Samvittighedsfuldhed
    Emotionalitet
    Kriminelle er altså mindre ærlige og ydmyge, de er også mere tilbøjelige til at snyde andre. Måske knap så overraskende, anerkender Lau Lilleholt Harpviken:
    "Der er ikke nogen stor overraskelse, at man er mere tilbøjelig til at være dømt for en kriminel handling, hvis man generelt har lavere moralske standarder og er villig til at udnytte andre."
    Flertallet af kriminelle skiller sig ikke ud ved at have en ekstrovert personlighed. De er heller ikke mindre omgængelige end andre eller mere åbne for at prøve noget nyt.
    Så hvad gør dem til noget særligt rent personlighedsmæssigt?
    Mest overraskende for forskerne er de tidligere dømtes svar om deres egne følelser:
    "Man har længe haft en forestilling om, at kriminelle handlinger kan ses som et forsøg på at få afløb for svære følelser," siger Harpviken.
    Han henviser til forestillingen om den kriminelle som en, der er 'i sine følelsers vold'. Noget, man også kalder for 'den generelle belastningsteori' eller 'the general strain theory', hvor lovbryderen bliver set som en, der ikke kan styre sig selv og derfor reagerer impulsivt i ...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Arkæologer er mystificerede: Finder kæmpestor lædersko ved romersk fort

    Arkæologer er mystificerede: Finder kæmpestor lædersko ved romersk fort
    Jul 4 2025
    En lædersko på 32,6 centimeter svarende til en amerikansk størrelse 16 - eller skostørrelse 49, som vi kalder det i Europa - er blevet fundet i ruinerne fra et romersk fort i det nordlige England.
    Det skriver museet Vindolanda Charitable Trust i en pressemeddelelse.
    Det var under udgravningerne ved det romerske fort Carvoran i Northumberland, at arkæologerne begyndte at finde en masse sko fra de mennesker, der for 2.000 år siden levede i regionen.
    "Organiske fund som disse er noget af det mest værdifulde at finde på vores udgravningssteder," fortæller arkæolog Rachel Frame til mediet.
    De første 32 sko, der blev udgravet, virkede meget store, hvoraf 8 af de gamle sko havde en længde på 30 centimeter eller derover. Skoen på de 32,6 centimeter var dog den største, der blev fundet.
    Samtidig fandt arkæologerne også sko i andre størrelser og sko, der formodes at have tilhørt børn.
    Hvem skoene har tilhørt, og hvorfor nogle af skoene er så store, ved arkæologerne ikke.
    "Selv ud fra denne lille stikprøve, der er afdækket, er det tydeligt, at disse sko i gennemsnit er meget større end størstedelen af Vindolanda-samlingen," siger arkæolog Elizabeth Greene fra University of Western Ontario.
    Vindolanda-museet huser en samling af romerske fund omkring Hadrians mur.
    Og til trods for de store plader formodes det, at den gennemsnitlige skostørrelse var omkring 24-26 centimeter, fortæller forskerne, der også fortæller, at hver enkel udgravede sko giver et unikt indblik i den person, der bar den for små 2.000 år siden.
    "Det minder os om, at ikke alle i befolkningen var ens. Der var store variationer mellem regimenterne og menneskene, der arbejdede langs Hadrians Mur, kulturelle og fysiske," siger udgravningschef Andrew Birle.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Skanninger afslører, hvad psykopaters hjerner har til fælles

    Skanninger afslører, hvad psykopaters hjerner har til fælles
    Jul 4 2025
    Psykopater ser ud til at have fællestræk i deres hjernestruktur, som adskiller sig fra den øvrige befolkning.
    Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie publiceret i European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience.
    Den nye viden kan føre til bedre forståelse af psykopati - også kaldet dyssocial personlighedsstruktur - og være med til at give bedre behandlingsmuligheder.
    I undersøgelsen foretog forskerne hjerneskanninger af 39 mænd diagnosticeret med dyssocial personlighedsstruktur og sammenlignede dem med skanninger fra frivillige mænd uden diagnosen.
    Her fandt forskerne ud af, at der var signifikante reduktioner i visse områder i hjernen blandt de mænd, der var diagnosticerede, og som scorede særligt højt på impulsiv og antisocial adfærd.
    Reduktionerne var særligt tydelige i hjernebroen - den mellemste del af hjernestammen - samt thalamus, basalganglier og i den del af hjernebarken, der hedder insula.
    Det er nogle af de strukturer i hjernen, der styrer ufrivillige handlinger, og de er forbundne med følelsesmæssig bearbejdning, fortolkning af sensoriske informationer, motivation og beslutningstagning.
    Selvom studiet indikerer, at antisocial og impulsiv adfærd hos personer diagnosticeret med dysfunktionel personlighedsstruktur kan have fælles neurologiske træk, er studiet relativt småt.
    Derfor opfordrer forskerne også til, at der laves yderligere forskning på området, inden noget endegyldigt kan konkluderes.
    Show More Show Less
    1 min
  • Weekendquizzen: Tandtråd, Titanic og tyfoner

    Weekendquizzen: Tandtråd, Titanic og tyfoner
    Jul 4 2025
    Findes der hajer i danske farvande?
    Har Danmark en officiel nationaldragt?
    Og hvornår blev bilen opfundet?
    Hermed har du fået en forsmag på ugens spørgsmål i Weekendquizzen, hvor der skal quizzes om alt mellem himmel og jord i en paratvidenskabelig test!
    Skulle du være blevet forhindret i sidste uge, så finder du den forgange Weekendquiz her, og har du skippet et par stykker eller først kommet til nu, er der også hjælp at hente.
    Videnskab.dk har nemlig et omfattende quizarkiv, som du finder her, hvor alle tidligere Weekendquizzer ligger og venter på dig!
    Med de bevingede ord: Hav det sjovt, husk at se dig for, og vi ses igen næste fredag!
    Show More Show Less
    1 min
  • Milliarder af år gamle: Forskere mener at have fundet verdens ældste klippesten

    Milliarder af år gamle: Forskere mener at have fundet verdens ældste klippesten
    Jul 4 2025
    Forskere har fundet det, de mener er verdens ældste klippesten, skriver University of Ottawa i en pressemeddelelse.
    Alderen på klippestenen vurderes at være 4,16 milliarder år.
    Klippestenen blev fundet af en gruppe canadiske og franske forskere i en klippeformation kaldet 'Nuvvuagittuq-bæltet', som ligger i det nordlige Quebec i Canada.
    Prøver fra klippestenen blev indsamlet tilbage i 2017 omkring Inukjuak, Nunavik, i det nordlige Quebec.
    Efter en indledende analyse blev der udført yderligere arbejde på blandt andet University of Ottawa for at bekræfte klippernes alder.
    Det har ført til studiet publiceret i tidsskriftet Science.
    "I over 15 år har det videnskabelige samfund debatteret alderen på denne vulkanske klippesten fra det nordlige Quebec. Vores tidligere undersøgelse viste, at stenen var 4,3 milliarder år gammel, men det var der ikke konsensus omkring," fortæller en af studiets forfattere Jonathan O'neil i universitetets pressemeddelelse.
    Det er på grund af vulkanske formationer, at forskerne kan konkludere, at klippestenen er 4,16 milliarder år gammel, og dermed at regionen i det nordlige Quebec er hjemsted for de ældste klipper på Jorden.
    "Denne bekræftelse placerer Nuvvuagittuq-bæltet som det eneste sted på Jorden, hvor vi finder klipper dannet under Hadeikum," fortæller forskeren.
    Hadeikum - eller Hadal - er en betegnelse for Jordens første 500 millioner år - altså for godt og vel fire milliarder år siden.
    "At forstå de klipper, der går tilbage til selve vores planets oprindelse, giver os mulighed for bedre at forstå, hvordan de første kontinenter blev dannet, og at rekonstruere det miljø, hvorfra livet kunne være opstået," afslutter han.
    Show More Show Less
    2 mins