• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Show More Show Less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodes
  • Nyt studie: Germanere i romertiden sniffede stoffer med særlige skeer
    Dec 25 2024
    Før germanske krigere i romersk tid skulle i kamp, fik de angiveligt lidt hjælp fra psykedeliske stoffer.
    Det antyder et nyt studie, hvor forskerne har fundet små skeer i krigernes bælter, som skulle være brugt til at tage stofferne, skriver De Gruyter.
    I studiet har forskere fundet 241 små ske-lignende genstande ved 116 arkæologiske områder fra romertiden, herunder gravpladser i Skandinavien, Tyskland og Polen. Skeerne blev fundet sammen med andre genstande, som blev brugt i krig.
    Andre studier viser, at man i det gamle Grækenland og Rom brugte narkotika såsom opium. Men der har hidtil ikke været beviser for, at barbarerne brugte andet end alkohol.
    Forskerne mener, at de germanske krigere kan have brugt stimulanserne for at yde en ekstra indsats, men også for at mindske den stress og frygt, som krig kan medføre.
    Ved at bruge skeer kunne de udmåle den rigtige dosis, så de ikke risikerede at få en overdosis, lyder teorien.
    Efter fundet af skeerne undersøgte forskerne, hvilke stoffer de germanske krigere kunne have haft adgang til. Det er blandt andet hamp, opium, galnebær og forskellige svampe, som enten kunne indtages opløst i alkohol eller i pulverform.
    Eftersom krigerne var opmærksomme på stoffernes virkninger på kroppen, kan de have anvendt stimulanser til andre formål såsom til medicin og i ritualer, anfører forskerne.
    Resultaterne er udgivet i tidsskriftet Praehistorische Zeitschrift.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Det er generne, der gør dit barn kræsent - ikke din indsats i køkkenet
    Dec 25 2024
    Hvis du også kæmper for at få dine børn til at spise, så kan et nyt britisk studie måske få dig til at ånde lidt lettet op.
    Som hovedregel er det ikke noget, vi gør som forældre, der resulterer i, at barnet er vender visse madvarer ryggen.
    Det er ikke din skyld, at der ikke bliver spist grøntsager eller fisk. Det er ikke din skyld, at storesøster godt kan lide broccoli, men at lillesøster spytter det ud.
    Det er generne! Overordnet set i hvert fald. Hvis børn er kræsne, når de er 3 år gamle, er de det sandsynligvis også, når de er 13.
    Det er i hvert fald konklusionen i det nye studie. Men hvordan kom forskerne frem til den?
    Kræsenhed beskrives i studiet som en tendens til at spise et begrænset antal typer mad. Det handler om at være kræsen med hensyn til smag og konsistens og ikke have lyst til at prøve nye ting.
    Det er relativt almindeligt og udvikler sig typisk i den tidlige barndom. Nogle børn er så kræsne, at det bliver et problem i hverdagen - både for børnene og ikke mindst for forældrene.
    For at finde ud af hvad der skyldes gener, og hvad der skyldes miljø - altså forældrene og den mad de serverer - undersøgte forskerne 4.800 enæggede og tveæggede tvillinger.
    Tvillingstudier gør det muligt at skelne mellem, hvad der skyldes medfødte gener, og hvad der skyldes påvirkning udefra.
    Forældrene til børnene har besvaret spørgsmål i 5 forskellige aldre: 16 måneder, 3 år, 5 år, 7 år og 13 år.
    Forskerne kan derfor sige noget om udviklingen over tid, og konklusionen er klar: Kræsenhed er i høj grad arvelig, og den forbliver stabil fra tidlig barndom til ungdom. Men det betyder ikke, at det ikke kan ændre sig.
    "Den vigtigste indsigt fra dette arbejde er, at kræsenhed ikke er noget, der opstår som følge af forældrenes adfærd. Det handler faktisk om de genetiske forskelle os imellem," siger Zeynep Nas, som er én af forskerne bag studiet, til The Guardian.
    Men, tilføjer hun: "Gener er ikke skæbne."
    For selvom den genetiske påvirkning er rimelig stabil helt frem til teenageårene, så varierer den stadig en del. Den indsigt er vigtig for at afdække, hvornår det er mest effektivt at forsøge at påvirke de kræsne børn, mener forskerne.
    For tvillingerne i studiet havde måltider og mad på hjemmebane klart mest at sige, da de var 16 måneder gamle. I den alder forklarer generne kun omkring 60 procent af kræsenheden.
    Når børnene er mellem 3-13 år, forklarer generne mellem 74 til 84 procent af kræsenheden.
    Kurven går først opad og topper i 7-års alderen. Her nytter det med andre ord ikke meget at forsøge at ændre barnets kræsenhed. Derefter går kurven lidt ned, hen mod teenageårene.
    Fra syvårsalderen blev venner og oplevelser uden for hjemmet vigtigere i forhold til at prøve nye fødevarer.
    "Det er et vigtigt studie," siger Christine Helle, som er lektor ved Universitetet i Agder, tidligere overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.
    "Det er godt for forældre til kræsne børn at vide, at det ikke primært handler om forældrenes adfærd, men om genetiske forhold. Og at det ikke lader sig ændre fra den ene dag til den anden," siger Christine Helle.
    "Det er en egenskab ved barnet, som det vil blive ved med at have, og som måske først bliver mindre i ungdomsalderen."
    Børn bør alligevel blive tilbudt varieret mad og opfordret til at smage på mad, de normalt ikke spiser, mener hun.
    Maden skal ofte smages mange gange, før børn begynder at kunne lide noget nyt.
    "Studiet viser, at det kan være klogt tidligt introducere barnet til en varieret kost, før det er fyldt to år. I denne periode har madmiljøet størst indflydelse."
    Men har kræsenhed egentlig en funktion?
    Det er måske ikke så mærkeligt, at børn er kræsne, mener Christine Helle.
    "Evolutionsmæssigt har det været smart, at børn ikke bare putter alt i munden og spiser det. Formodentlig er det derfor, at kræsenheden tager til i den fase, hvor barnet begynder at gå og kan bevæge sig væk fra omsorgspersonen," siger hun.
    "Det er et udviklingstræk, som har været nyttigt for os, at børn bliver mere sk...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Hvordan fik vi et nyt univers - og en ny historie?
    Dec 24 2024
    Siden rumalderens begyndelse, hvor vi begyndte at interessere os for rummet, har astronomien gennemgået en så stor udvikling, at man næsten kan tale om, at vi har fået et nyt univers.
    I artiklen her vil vi se på tre områder, som har været afgørende for at skabe det verdensbillede, vi har i dag:
    Har universet en begyndelse?
    Findes der sorte huller i universet?
    Er universet venligt eller fjendtligt over for andet liv?
    Vi har i dag nogenlunde sikre svar på de to første spørgsmål, mens spørgsmålet om, hvorvidt liv er en sjældenhed eller noget almindeligt i universet, endnu ikke er afklaret.
    Men opdagelsen af exoplaneter har gjort det mere aktuelt end nogensinde.
    Den debat, der blev ført i astronomien, da rumalderen begyndte for snart 70 år siden, er næsten glemt i dag.
    Man debatterede dengang, om universet var begyndt med et Big Bang, eller om det altid havde eksisteret - hvilket var grundlaget for den såkaldte 'steady state'-model.
    Big Bang-teorien havde været kendt siden 1927, men da steady state-modellen kom frem i 1948, begyndte den afgørende debat, som førte til, at kosmologien i dag er baseret på Big Bang.
    Steady state-modellen blev især fremført af den farverige astronom Fred Hoyle, som vi mange år senere selv besøgte.
    Selv med et univers uden begyndelse kunne man ikke komme uden om skabelsen. Universet udvider sig jo, og hvis der ikke hele tiden blev skabt nyt stof, så ville universet jo efterhånden tømmes for galakser.
    Men denne skabelse kunne foregå så langsomt, at den ville være umulig at observere.
    Begge teorier krævede altså en skabelse af stof, men i steady state-modellen undgik man problemet med, hvordan universet er begyndt, da det ifølge teorien bare altid har eksisteret.
    Da man opdagede den kosmiske baggrundsstråling i 1964, ophørte debatten derimod.
    Denne stråling var forudsagt af Big Bang, og det er en stråling, der stammer fra tiden 380.000 år efter Big Bang. Baggrundsstrålingen kan dermed ikke forklares ud fra steady state-modellen.
    Siden da har vi vænnet os til at leve i et univers, der på en ukendt måde begyndte for 13,8 milliarder år siden. Men den Big Bang-teori, vi har i dag, ligner ikke helt den oprindelige model, og vi ved nu, at teorien har to store udfordringer.
    Det er nemlig kun 5 procent af universets indhold af stof og energi, vi kan observere. De resterende 95 procent er mørk energi og mørkt stof, og ingen af delene ved vi, hvad er.
    Mørk energi er introduceret i astronomien for at forklare, hvorfor universet udvider sig stadig hurtigere, og mørkt stof, fordi man direkte kan observere, at både stjerner og galakser bevæger sig under påvirkning af tyngdekraften fra stof, vi simpelthen ikke kan observere.
    Men trods disse udfordringer er vores verdensbillede i dag stadig et Big Bang-univers, der har en begyndelse.
    Det er et univers i evig forandring. Universet har ikke altid set ud, som det gør i dag, og det univers, vi kender, vil også forsvinde om billioner af år, når de sidste stjerner løber tør for energi, og mørket sænker sig.
    Intet varer evigt. Hverken stjerner eller universet.
    Big Bang kan ikke forklare selve skabelsen, men teorien giver en god beskrivelse af universets udvikling siden da, og derfor regnes Big Bang for en god teori.
    Men svaret på det ultimative spørgsmål om, hvorfor der overhovedet eksisterer et univers i stedet for bare ingenting, er vi stadig ikke kommet nærmere.
    Sorte huller er ikke en ny idé.
    Navnet blev først opfundet i 1968, men lige siden 1783 har man talt om områder med en så stærk tyngdekraft, at selv lys ikke kan undslippe. Den moderne udgave af begrebet stammer fra Einsteins almene relativitetsteori fra 1916, men blev i lang tid mest anset for ren teori.
    I dag er sorte huller en vigtig del af astronomien, hvilket skyldes observationer både i røntgen- og radioområdet. Men hvordan var radioastronomien med til at gøre sorte huller til en del af astronomien?
    I 1960'erne begyndte radioastronomer at kortlægge himlen, og man fandt mange stærke radiokilder, altså observat...
    Show More Show Less
    12 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.