Showing results by narrator "Bent Otto Hansen" in All Categories

Politimanden Lance Hansen med norske aner passer sit job ved Lake Superior i USA's nordlige stat Minnesota. Det består mest i at jage folk væk som camperer ulovligt ved søens bredder. Men en dag finder han en ung norsk turist brutalt slået ihjel ved søens vartegn, et stort kors. En kriminalkommissær hidkaldes fra "Det Gamle Land" for sammen med FBI at forestå efterforskningen. Lance kommer på sporet af et andet mord begået samme sted, blot 100 år tidligere.

"Når man giver sig til at studere insekternes verden, må man være forberedt på meget, også inde i sig selv," skriver Sjöberg. På overfladen handler hans finurlige bog om fluer, om det at samle på dem og studere dem. Men disse betragtninger åbner for en underliggende, stærkt personlig tekst der handler om at kende sig selv, om at leve et sandt liv, om lidenskab, længsler og svagheder. Den handler om ambitioner og kunsten at begrænse sig i de tusinde muligheders tid.

Lance Hansen, skovbetjent med norske aner, døjer med samvittighedskvaler efter drabet på en ung norsk turist ved bredden af Lake Superior i USA. Lance er overbevist om, at en ung indianer sidder uskyldig dømt, og at hans egen bror, Andy, er den rigtige morder. Lance forsøger at lade som ingenting, da de to brødre begiver sig ud på deres årlige hjortejagt. Men kan Lance leve med sine formodninger, og ved Andy, at Lance mistænker ham?

Op af havet stiger en forårsdag i 1615 Aona Nordfra og datteren Erla. Tæt ved Gilleleje. De to kvinder, der er undvegne fanger fra Akershus, bærer begge kongens mærke. Deres mål er Christian IVs smukkeste slot, Frederiksborg, men de har tid. Det er hævn, der driver dem, men endnu mere er det nysgerrighed. Før de når ind bag slottets mure, må de gå mange og lange omveje. Aona slår sig op i den lille storby, København, og Erla tager på en eventyrlig færd rundt om Kap det gode Håb til Ceylon.

Engang var jeg et menneske. Det siger man. Jeg kan ikke selv huske det, men folk, der kendte mig, da jeg var lille, siger, at jeg gik på to ben som et helt almindeligt menneske. Da han var ganske lille, blev Dyrets slumkvarter ramt af et katastrofalt giftudslip, og lige siden har han måttet gå på alle fire. Nu er han knap tyve år og lever fra hånden til munden sammen med sin hund Jara og en forrykt, gammel, fransk nonne. Nætterne bruger han på fantasier om Nisha, og om hvordan det i det hele taget ville være at gå i seng med en pige.

De to helt almindelige søskende Sara og Harald har en meget ualmindelig far. Han er nemlig kannibal. De to søskende gør alt, hvad de kan, for at skjule denne frygtelige familiehemmelighed for omverdenen. Og ikke mindst for politiet, som får flere og flere sager om folk, der forsvinder ud i den blå luft.

Verdenskrigen er ved at være forbi. Der har været revolution i Sankt Petersborg, Kiev er besat af tyskerne, og familien Turbins medlemmer - de voksne børn, læger, officerer - forventer at vanviddet skal høre op og er mest tilbøjelige til at opfatte situationen surrealistisk; som en forbigående tilstand. Men udenfor byen ligger adskillige hære: bolsjevikkerne, nationalistlederen Petljura og hans bevæbnede ukrainske bønderkarle, et par anarkisthære og polske rytterarméer.

Hans navn var Notto Fipp. Han var den skøreste. Jeg var kun den næstskøreste. Jeg var hans læge. Lægen Bernhard Hval lider af tvangstanker og en ustyrlig trang til at sige frække ord på de forkerte tidspunkter! I 1980 sidder han i sin lejlighed i Oslo og ser tilbage på sin skæve og skandalefyldte livshistorie. Med saft og kraft og et strejf af melankoli fortæller han om sit ægteskab med den dejlige, tennisspillende Sigrid, og om sit passionerede venskab med kapgængeren Notto Fipp.

I 1849 blev Dostojevskij dømt til døden for formodet deltagelse i en konspiration mod zaren. Dødsdommen blev ændret til ti års tvangsarbejde i Sibirien, hvor han tilbragte de første fire år med lænker om benene i en straffelejr blandt samfundets værste forbrydere og efterfølgende aftjente seks år som soldat. Fængselsstraffen præger hans forfatterskab, og i Minder fra dødens hus (1860-62) skildrer han livet i tugthuset gennem romanens fortæller, Aleksander Petróvitsj, der er dømt til ti års strafarbejde for mordet på sin hustru.

Kriminalpsykolog Sebastian Bergman er tilbage - lige så arrogant, provokerende og uimodståelig som sidst. Manden kollegerne hader, og forbryderne frygter. Efterår. To veninder er på vandretur i det nordlige Sverige. En af dem snubler og gør et makabert fund: En skelet-hånd stikker op af jorden. Politiet ankommer og finder seks nedgravede lig på stedet. Rejseholdet tilkaldes. Det lykkes hurtigt at identificere to af ligene, men de øvrige fire, to voksne og to børn, er fortsat et mysterium. Efterforskningen afslører, at der er en hel del, der ikke stemmer. Rejseholdet indleder en intens jagt på sandheden og må undervejs erkende, at de står over for en magtfuld instans, der har hemmeligheder at skjule og midlerne til at gøre det.

Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz - uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna.

Denne samling omfatter fire folkefortællinger fra jævne folks dagligliv. Alle bringer de Tolstojs budskab om, at det centrale i livet er næstekærligheden. I Pas på ilden vises de fatale følger af gen-gældelse fremfor tilgivelse i et eskalerende had mellem naboer.

Ivan Ilíitsj har som midaldrende efter mange års hårdt arbejde opnået den attraktive stilling som højesteretsdommer. Men på toppen af sin karriere bliver han som 45-årig syg, og efter nogen tid går det langsomt op for ham, at sygdommen er dødelig. Vi får en skildring af hans svingninger mellem håb og frygt for døden og følelsen af det uretfærdige i, at netop han skal rammes i en forholdsvis ung alder efter et pletfrit levned.

Siddhartha er en buddhistisk inspireret dannelsesroman skrevet i en enkel lyrisk stil. Den foregår i Indien på Buddhas tid og fortæller om den smukke, velbegavede brahmanersøn Siddhartha, der forlader sit barndomshjem i søgen efter en højere mening og et harmonisk selv.

Den rige købmand Vasili Andréitsj Brekhunóf drager en mørk eftermiddag i december ud på en slæderejse med sin tjener Nikita for at købe et stykke skov, før andre får nys om det. Turen til nabosognet går absolut ikke som planlagt; vinden tager til, sneen ødelægger sigtbarheden, og de farer gang på gang vild.

I Himmerige og helvede mistede drengen sin bedste ven til havet og uvejret. I Englenes sorg mødte han og postbudet døden i snestormen på fjeldet. I Menneskets hjerte, som er det tredje og sidste bind i Stefánssons trilogi, bor han i landsbyen hos Geirtrud, en egensindig kvinde, som må slås for sin selvstændighed mod købmændene, der er byens magtfulde mænd. I landsbyen handler alt stadig om fiskeri, men også her melder de nye tider sig med dampskibet, telefonen og nye ideer. Menneskets hjerte er en bog om kærlighed og frihed.

Per Petterson tager os i I kølvandet med på en rejse til nattens ende. Romanens jeg-fortæller, forfatteren Arvid Jansen, befinder sig i et eksistentielt tomrum - i kølvandet på en katastrofe, som trækker dybe spor i hans liv. En rå og øm, sårbar og barsk historie om at miste fodfæstet i tilværelsen, men mesterligt fortalt i et glasklart rytmisk sprog og med en varm sort humor.

Det er tre uger siden, drengen kom til byen med et bind poesi, som havde kostet hans ven Bardur livet. Sammen går han og landposten Jens over til Vinterkysten. Det er sidst i april, og uvejret får him¬mel og jord til at flyde sammen og udvisker verdenshjørnerne og landskabet. Englenes sorg er andet bind i en trilogi, hvor Himmerige og helvede var første del.

I forældrenes fornemme, efterhånden noget forsømte herskabsvilla lever den blinde, tolerante, følsomme Homer og den excentriske opfinder og samler Langley deres eget isolerede liv på kanten af samfundet. Selvom brødrene stort set ikke forlader huset, ser Doctorow selv romanen som en slags "road novel", idet den amerikanske udvikling fra 30-ernes forbudstid med gangstermiljø op til tressernes hippiemiljø passerer gennem deres hus og liv.

Den sagtmodige (Krotkaja) er blevet kaldt en af de mest gribende fortællinger om menneskelig fortvivlelse, som nogen sinde er skrevet. - "en ganske lille bog, men den er stor for os alle, uopnåelig stor". - Knut Hamsun. - Et latterligt menneskes drøm fortæller om en nihilist, der har besluttet at begå selvmord, fordi alt er ham ligegyldigt, men med pistolen i hånden falder han i søvn og finder i en drøm en mening i menneskets ansvar for at hjælpe og elske sit medmenneske.