I dagens episode taler vi med Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet i Odense. Niels har arbejdet intensivt med neurodevelopmentelle forstyrrelser, psykometri og ADHD-databasen, som han trak sig som formand for i starten af 2024. Derudover er han formand for den DMPG, der er blevet nedsat for at udvikle anbefalinger til udredning og behandling af ADHD.

Men hvad er en DMPG egentlig? Det er netop det, vi dykker ned i i denne episode. DMPG står for Dansk Multidisciplinær Psykiatrigruppe og er inspireret af det succesfulde arbejde, der blev gjort inden for onkologien for mange år siden, hvilket resulterede i et markant kvalitetsløft på området. DMPG’en består af eksperter udpeget af de danske regioner og specialeselskaber, og gruppen arbejder for at sikre en ensartet og kvalitetsmæssig høj standard i behandlingen af psykiske lidelser på tværs af både offentlige og private sektorer.

Vi ser særligt på ADHD og den nye retningslinje for udredning af ADHD, som er et konkret resultat af DMPG’ens arbejde. I episoden diskuterer vi, hvordan man kan finde den rette balance mellem evidensbaserede udredningsmetoder og fælles konsensus omkring god klinisk praksis. Derudover kommer vi ind på, hvordan man kan sikre ensartede behandlingsforløb på tværs af regioner, private praksisser og det offentlige system.

Arbejdet i DMPG’en er kun lige begyndt, men de retningslinjer og anbefalinger, der vil komme i de kommende år, vil uden tvivl få stor betydning for den måde, vi som læger arbejder på, uanset hvor vi er ansat.

Tusind tak, fordi du lytter med – Og rigtig god fornøjelse!

I dagens episode taler vi med Niels Bilenberg, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet i Odense. Niels har arbejdet intensivt med neurodevelopmentelle forstyrrelser, psykometri og ADHD-databasen, som han trak sig som formand for i starten af 2024. Derudover er han formand for den DMPG, der er blevet nedsat for at udvikle anbefalinger til udredning og behandling af ADHD.

Men hvad er en DMPG egentlig? Det er netop det, vi dykker ned i i denne episode. DMPG står for Dansk Multidisciplinær Psykiatrigruppe og er inspireret af det succesfulde arbejde, der blev gjort inden for onkologien for mange år siden, hvilket resulterede i et markant kvalitetsløft på området. DMPG’en består af eksperter udpeget af de danske regioner og specialeselskaber, og gruppen arbejder for at sikre en ensartet og kvalitetsmæssig høj standard i behandlingen af psykiske lidelser på tværs af både offentlige og private sektorer.

Vi ser særligt på ADHD og den nye retningslinje for udredning af ADHD, som er et konkret resultat af DMPG’ens arbejde. I episoden diskuterer vi, hvordan man kan finde den rette balance mellem evidensbaserede udredningsmetoder og fælles konsensus omkring god klinisk praksis. Derudover kommer vi ind på, hvordan man kan sikre ensartede behandlingsforløb på tværs af regioner, private praksisser og det offentlige system.

Arbejdet i DMPG’en er kun lige begyndt, men de retningslinjer og anbefalinger, der vil komme i de kommende år, vil uden tvivl få stor betydning for den måde, vi som læger arbejder på, uanset hvor vi er ansat.

Tusind tak, fordi du lytter med – Og rigtig god fornøjelse!

Velkommen til Spirende Sind

I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser.

Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet.

Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen.

I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.

Tak for at lytte med!

Velkommen til Spirende Sind

I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser.

Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet.

Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen.

I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.

Tak for at lytte med!

Velkommen til Spirende Sind I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser. Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet. Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen. I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.

Tak for at lytte med!

Spirende sind har holdt sommerferie og nu er vi endelig kommet i gang igen. I afsnittet her skal vi tale om hvordan menstruationscyklussen påvirker graden af ADHD-symptomer hos piger og kvinder. Det er et spirende felt, hvor der fortsat er begrænset forskning på området, men selv om vi i børne- og ungdomspsykiatrien har behandlet langt flere patienter for ADHD i mange flere år, end voksenpsykiatrien har gjort, er temaet omkring cyklus og ADHD alligevel først kommet på den almene befolknings radar, efter at den svenske voksenpsykiater Lotta Borg Skoglund og senere den danske voksenpsykiater Charlotte Jokumsen, skrev hver deres bog om netop kvinder og ADHD.

Ikke desto mindre behandler vi masser af piger og de får nu engang deres menarche, altså menstruationsdebut, ofte i de samme år som vi udreder og behandler dem.

Mie Bonde er Børne- og ungdomspsykiater. Hun driver Appia-klinikken i Søborg og hun har i samarbejde med voksenpsykiaterne i sin klinik, i flere år behandlet piger og kvinder, hvor tyngden af ADHD-symptomerne har varieret hen over uger og måneder. Hun har sagt ja, til at gøre os klogere på emnet og dele sine erfaringer med at behandle piger med ADHD der bliver uforholdsmæssigt meget påvirket af deres menstruationscyklus.

Undervejs i samtalen henviser Mie til en artikel om hvordan østrogen påvirker dopamin, som jeg har lovet at linke til her.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse.

Spirende sind har holdt sommerferie og nu er vi endelig kommet i gang igen. I afsnittet her skal vi tale om hvordan menstruationscyklussen påvirker graden af ADHD-symptomer hos piger og kvinder. Det er et spirende felt, hvor der fortsat er begrænset forskning på området, men selv om vi i børne- og ungdomspsykiatrien har behandlet langt flere patienter for ADHD i mange flere år, end voksenpsykiatrien har gjort, er temaet omkring cyklus og ADHD alligevel først kommet på den almene befolknings radar, efter at den svenske voksenpsykiater Lotta Borg Skoglund og senere den danske voksenpsykiater Charlotte Jokumsen, skrev hver deres bog om netop kvinder og ADHD.

Ikke desto mindre behandler vi masser af piger og de får nu engang deres menarche, altså menstruationsdebut, ofte i de samme år som vi udreder og behandler dem.

Mie Bonde er Børne- og ungdomspsykiater. Hun driver Appia-klinikken i Søborg og hun har i samarbejde med voksenpsykiaterne i sin klinik, i flere år behandlet piger og kvinder, hvor tyngden af ADHD-symptomerne har varieret hen over uger og måneder. Hun har sagt ja, til at gøre os klogere på emnet og dele sine erfaringer med at behandle piger med ADHD der bliver uforholdsmæssigt meget påvirket af deres menstruationscyklus.

Undervejs i samtalen henviser Mie til en artikel om hvordan østrogen påvirker dopamin, som jeg har lovet at linke til her.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse.

I 2014 eskalerede konflikten i Ukraine, da Rusland annekterede Krim. Pro-russiske separatister der boede i Donetsk og Luhansk erklærede uafhængighed, hvilket var begyndelsen på en borgerkrig. Konflikten intensiveredes med våbenhviler og sporadisk vold, og selvom der var intens international fordømmelse og masser af sanktioner rettet mod Ruslands involvering, eskalerede borgerkrigen til en regulær invasion fra Rusland i 2022.

Der var 37 millioner mennesker i Ukraine inden krigen. 8 millioner af dem har måttet flygte fra deres hjem og finde ly et andet sted internt i Ukraine, og 6 millioner er blevet flygtninge uden for landet. Det svarer til 39% af befolkningen har forladt deres hjem, men 90% af flygtningene er kvinder og børn, og man anslår, at mere end halvdelen af alle ukrainske børn har forladt deres hjem.

I Danmark ser vi de her børn i vores akutmodtagelser, døgnafsnit og ambulante afdelinger, men ved vi nok om deres baggrund, deres kultur og hvordan vi skal tale med dem om psykiatriske lidelser?

Dmytro Martsenkovskyi er både børne- unge, og voksenpsykaiter i Kiev. Han er assisterende professor i psykiatri ved universitet i Kiev og han arbejder derudover som børnepsykiater på Okhmatdyt børnehospital. Han har sagt ja til at svare på mine spørgsmål og vi starter i kapitel 1 med at snakke om hvordan krigen har påvirket børne- og ungdomspsykiatrien i Ukraine og Kiev, og i kapitel 2 kommer vi ind på, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi møder Ukrainske flygtninge i vores danske klinisk arbejde.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!