Fodbold-advokaten

By: Podcaster.dk
  • Summary

  • Fodbold foregår også andre steder end på grønsværen. I takt med den øgede professionalisering og kommercialisering af fodbolden internationalt og i Danmark, sætter vi i en ny podcast fokus på spillet uden for banen. Fremover kan du lytte med på en podcast, som vil belyse og behandle aktuelle emner om fodbold og jura samt andre kommercielle forhold i fodboldbranchen. Podcasten vil fokusere på forhold som er relevante for fodboldklubber, forbund, spillere, fodboldagenter, fans og sponsorer, og andre som løbende er i berøring med fodboldbranchen. Via forskellige profiler i fodboldbranchen stilles der skarpt på emner som ejerskaber i fodboldklubber, spillertransfers, trænerkontrakter, fodboldagenters forhold, rettigheder til data i fodbold og andre aktuelle emner. Målet er via øget forståelse at styrke professionaliseringen af den danske fodboldbranche og i sidste ende gøre branchen mere konkurrencedygtig.

    Fast vært på podcasten er Frederik Bruhn, som er advokat og partner i DAHL Advokatfirma. Udover at være brændende fodboldfan arbejder Frederik til dagligt med jura i fodboldbranchen lige fra køb og salg af fodboldklubber til fodboldagenters retsforhold, spillerkontrakter, transferaftaler, IP og image rights agreements samt regulatoriske forhold. Frederik har arbejdet med de største transfers i dansk fodbold, forhandlet kontrakter i store Europæiske klubber, og bistået fodboldagenter, fodboldorganisationer og sponsorer.

    Vært:
    Frederik Bruhn
    Advokat (L)/Partner

    M: +45 22 95 13 75
    D: +45 88 91 98 11
    @: fbr@dahllaw.dk


    Produceret i samarbejde med Podcaster.dk
    Optagelse, redigering og mix: Dennis G. M. Jensen / podcaster.dk
    DAHL
    Show More Show Less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodes
  • S2E1 - Sportens Autonomi
    Nov 18 2024
    I løbet af det seneste år er fodboldens autonomi blevet udfordret. Senest har EU-Domstolen i den såkaldte Lassana Diarra-sag taget stilling til, at en del af FIFA’s transferregler i RSTP er i strid med EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed og fri konkurrence. Også i sagerne om European Super League og FIFA’s nye fodboldagentregler er FIFA og UEFA kommet i modvind. Nationale domstole har underkendt fodboldens egne regler som værende i strid med almindelige nationale regler. Men hvad går fodboldens autonomi ud på og er det slut med, at FIFA fremover skal være lovgiver i fodboldens verden. Dette og meget andet dykker advokaterne Frederik Bruhn og Frederik Rykov ned i dette afsnit af Fodboldadvokaten.

    Lyt med og bliv klogere – også om Manchester City har en chance for at vinde (over) Premier League.

    Skriv til Frederik Bruhn på fbr@dahllaw.dk, hvis du har emner eller spørgsmål som ønsker behandlet i Fodboldadvokaten – en podcast om jura og økonomi i fodboldbranchen.

    Produceret i samarbejde med Podcaster.dk
    Musik: Henrik Pahlke Møller
    Redigering og Mix: Dennis G. M. Jensen
    Show More Show Less
    53 mins
  • S1E3 - Regler for Fodboldagenter.
    Feb 20 2024
    I 2023 betalte fodboldklubberne 888 millioner USD i agenthonorarer. Det er det højeste beløb nogensinde. Antallet af internationale transfers med en fodboldagent nåede et rekordhøjt niveau i 2023 med i alt 3.353 transfers. Tallene viser, at fodboldagentens rolle i moderne fodbold er betydelig. Dette mener FIFA også. FIFA har bl.a. af den grund vedtaget et komplekst regelsæt for fodboldagenters virke, som indeholder hidtil usete begrænsninger i fodboldagenters gøren og laden og særligt den grundlæggende aftalefrihed er begrænset. Reglerne medfører også, at kun FIFA godkendte fodboldagenter må optræde som agenter. Men hvad går reglerne mere konkret ud på og er de i det hele taget i kraft efter at FIFA den 31. december 2023 besluttede at suspendere væsentlige dele af reglerne?I dette afsnit af Fodboldadvokaten har fodboldadvokat Frederik Bruhn besøg af DBU’s chefjurist Maria Wamsler. DBU er som nationalt forbund i Danmark den enhed som er ansvarlig reglernes implementering i Danmark. Lyt med og bliv klogere på FIFAs agentregler og hør om Maria også vil drikke kaffe af fodboldkrus.

    Skriv til Frederik Bruhn på fbr@dahllaw.dk, hvis du har emner eller spørgsmål som ønsker behandlet i Fodboldadvokaten – en podcast om jura og økonomi i fodboldbranchen.

    Tak fordi du lytter med.

    Produceret i samarbejde med Podcaster.dk
    Musik: Henrik Pahlke Møller
    Redigering og Mix: Dennis G. M. Jensen
    Show More Show Less
    1 hr and 1 min
  • S1E2 - Transferaftaler
    Nov 21 2023
    Det varer det ikke længe inden vinterens transfervindue åbner. Mange klubber er i gang med planlægningen af vinduet for at hente forstærkninger, så de kan være med i mesterskabsspillet eller undgå nedrykning. Det er i transfervinduet, at klubbernes ledelse kommer til at træffe hurtige beslutninger og ofte også skal udforme klausuler til transferaftalen. Der findes ikke en standard transferaftale som det fx er tilfældet med spillerkontrakter, og det er derfor helt op til klubberne selv at udforme aftalen. Betydningen for klubberne af at gennemføre store og gode transfers er steget. Vigtigheden af at udforme en præcis og god transferaftale er derfor også meget væsentlig for både den købende som den sælgende klub. Djævlen ligger i detaljen og der er penge at hente ved at kende reglerne og mulighederne, og udforme klare og præcise transferaftaler.

    I dette afsnit af Fodboldadvokaten har fodboldadvokat Frederik Bruhn besøg af Esben Hansen, som udover at være advokat også er tidligere sportschef i SønderJyske. Der bliver atter drukket kaffe af fodboldkrus og der stilles skarpt på hvordan en transfer gennemføres, hvad klubberne skal være opmærksomme på, herunder på de regler som klubberne skal kende til, og der tales om de reguleringstemaer, som den gode transferaftale bør indeholde.

    Skriv til Frederik Bruhn på fbr@dahllaw.dk, hvis du har emner eller spørgsmål som ønsker behandlet i Fodboldadvokaten – en podcast om jura og økonomi i fodboldbranchen.

    Tak fordi i lytter med.

    Produceret i samarbejde med Podcaster.dk
    Musik: Henrik Pahlke Møller
    Redigering og Mix: Dennis G. M. Jensen
    Show More Show Less
    1 hr and 19 mins

What listeners say about Fodbold-advokaten

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.